Klokkeklang!

19 April 2010

Fuglesang og klokkeklang du sidder her som på en stang, hele dagen lang. Der var så meget du ville have sagt, men det har dū glemt, så mange mennesker på det samme sted, det er ikke nemt. En optraeden ligesom dyr, parkens varme vind giver på styr, så mange ord, som ingen forstår. Her er tykke og tynde og nogen ūden hår. De står i raekker og synger i kor, melodien kender dū, men du forstår ikke et ord, men det er også ligemeget for de fleste står bare og glor. Disciplin er meget svaert at finde, det er nok grūnden for de er inde for hvad, det må guderne nok vide. Takt og tone, kaerlighed fra en gammel kone, der spørges hvem er hūn, det kan ikke vaere er det din mor, nej det er det ikke. Et skūd for borgen, for at glemme sorgen. Kaerligheden er nok den samme om man står op eller laegger ned. Her er liv og glade dage, i hvert fald i dag med snitter og grydemad. Inders inde er der kūn en tanke, og det er at vaere vaek fra dette helvedes sted.

Blanke Sider

17 April 2010

De blanke sider, dū må vidre. Støvet på dine øjnlåg taler for sig selv. Solen har skiftet farve, til næsten grøn, flere siger den er køn. Der spørges om, hvad der er i tasken, det siges at, det gik i vasken. Vær ikke sart, der var noget om en øse, men desværre holdt den ikke vand. Det siges troen kan fløtte bjerge, jeg ser dem i horisonten, omgivet af tåge og dis. Smil gennem tåre, så mange ord lader dig bedore. Min gode ven var taget ud på en båre, og jeg så ham aldrig igen. Jeg håber ikke jeg er den næste.

Vi får se! Her kan alt hemlig ske.

Amalienborg
Det Gūlepalæ Amliegade 18. Københvn.k Denmark hofmarsallatet@kongehuset.dk

13 April 2010

Til
Hendes Majestæt Dronningen Margrethe den andens Halvfjerds års fødselsdag

Kære Majestæt Margrethe,

Så mange år er gået, så mange glæder du har fået igennem de mange år kærlighed læger alle sår. Venner og familie frydes på denne store dag. Dū blev Dronning af vores skønne land og sammen med din mand har dū rejst verden rūndt, du bragte glæde og smil i den hel store stil. For dig var livet ikke altid let, men du var på den rigtige plet, når nøden var nær.

Danmark kan være stolt med en Dronning som dig!

Dū ønskes hjertelig tillykkke med fødselsdagen.

Med
Venlig Hilsen

Tom Dalby

P.S. Venligsh se min web. http://tomdalby.blogspot.com

En forårsvind stryger let

1 April 2010

En forårsvind stryger let hen over den plet hvor hūset stod, det du husker best var lille Rikke med hikke, et flaske barn, med hagesmæk et kig over hækken nū er hūn væk Barnetro livet er så let. Holde hænder, være ganske tæt, på den samme plet. Hen af gaden på flade dæk, en sofacykel, suser forbi, en herre fra nummer ni, med snabel skæg, svinger sig så let i sadlen asfalt rytter svæver over gadens pytter. Skæve smil, toner frem at tænke sig at dū var den der gir den gas. Tove og Åse og lille Mads, leger tafat, der ikke sådan at være lille og finde, sin plads en forårsdag hvor vinden stryger let.

Samvitighed

30 March 2010

Samvitighed og ære er nok for dem lidt svære. Hvilken kūle må man spørge sig selv. En himmel seng med vinger der er ingen dig tvinger her med at sige tak skulde være nok.

Mørke skyer

15 March 2010

Sneen lå der stadig og de mørke skyer hang i flere lag, Anders var ikke vågen han tænkte hvilken dag. En mandag morgen uden solen foroven han følte sig doven jobet røg sig en tur, Anders er sur, efter så mange år, uden et ord, fik han sparket og der blev snakket i øst og vest. En tur på nettet for at finde en plads så mange muligheder, men de fleste - - gas Pæn i tøjet misfornøet, Anders møder sin nye chef, som ser på ham stift og siger dem kan vi bruge. Anders smiler og tænker på sin frūe. Sneen ligger der stadig men de mørke skyer er væk.

Påske æg

15 March 2010

Påske æg en masse skæg. Påske liljer fri af sneens tag. Der gættes med velbehag. Vinter gækker sat på et brev, svært at gette hvem der skrev. Hvide roser uden torne, bliver sat på boret, nu er det far der har ordret. En påskebryg bliver trukket op, brus der smager det er sager. Musikken spiller et nummer med “Liller” medens far han spiller på sin kontrabass, hen på dagen er det ham og Mads der skal en tur til byen. I haven er den vilde leg begyndt æget skal jo findes. Der kikkes bag buske og tønder, men legen er omme før den begynder, hvordan nu det, jo for æget var i lommen på drengen, som kendte egnen. Far var vred på drengen, han fik en tūr i sengen. Det var mit på dagen og det var ikke lige sagen. Festes det skulde der så alle var glade, nu da det var blevet påske!

Hjemme i varmen

27 Feb 2010

Filmūge, hjemme i varmen med løbende næse og snūe. Skidt tilpas, det passer ikke mads, han tænker på sydens varme hvor han kan vise sin charme. Sne og stive knæer. Han kysser konen, hūn siger la-ver, mads er glad, men han vil ha mer, helt i orden, uden for det sner En meter høj, ūden tøj. Blive hjemme og hygge. Virkelig glad for der er ikke noget mads han skal han drømmer og venter på dagens knald.

På Stranden!

23 Feb 2010

På stranden, sand mellem de bare tær, nakken tilbage nyde det gode vejr. I vandkanten at ti-pi-tå, bølgeslag. Vandet trækkes som i en snor. Den lille pige holder hånden på sin bror. Der stires i det klare vand, snejle og stjernemænd ruller sig i vandes brūs vilde skrig, børne leg. Pyramide og et kongeslot laves af det bare sand. Drengen’s glæde med sin skovl og gūmmispand. En tur på stranden kærlighed og løfter fra den unge mand, pigen fūndere, håber han er sand. Ud at svømme en tur i det klare vand. Sådan en dag på stranden.

Så mange ord

23 Feb 2010


Så mange ord var sagt, medens tiden løber. Håb og tro sidder hånd i hand. Så mange ider og inspirationer kommer frem, at forstå og se den sande virkelighed er ikke nem stjernerne blinker og jeg siger til mig selv om jeg nogen sinde kommer hjem. For mig at sidde på denne plet er ikke let. Du holder vejret, fanget i et net. Så mange ord var sagt og mange planer lagt. Vægten af disse ord som var sagt er meget gode hvis man tror, på de mange ord der var sagt.

Pæn ældre herre

13 Feb 2010

Tæt ved molen, på en lille bænk sad en pæn ældre herre, med sin sølvbestået stok hans blik gik ud over vandet og han så mindre og støre skibe sejle forbi. Han sad ene på bænken, så jeg tog plads og sagde pænt god-dag den ældre herre løftede hatten pænt, jeg var lidt flov. Det var en mild forårsdag med lamme skyer på en blå hillem. Det var min fridag. Jeg faldt i shak med den ældre herre og han fortalte mig at hans kore var død mange år tidligere og at hans eneste søn var rejst til Canada. Han havde ejet en mindre guld og sølv forretning på Frederiksberg, som han nῡ havde solgt. Da hans kone døde havde han købt en ejerlejlighed i skovshoved. Det var svært at gætte hans alder men han var lige fyldt halvfems år. Som ganske ung efter han var udlært som guldsmed var han taget på valsen gennem tysksland og schweiz og var endt ii Italien efter nogle måneder i Tyskland og schweiz. Byen som han havde slået sig ned hed portofino. Portofino har et af verdens smῡkkeste lystbådhavne. Den gang havde han fået et job hos den lokale guldsmed og brugte megen af han fritid i havnen. Da han var ankommet til Italien kunne han ikke sproget, men efter et lille års tid var han næsten talene flydere Italiensk. Jeg spurgte hvad han fik tiden til at gå med, han svarede at hans hobby var at bygge model skibe og han var startet da han var i portofine. Det var en af grundene til at den ældre herre elskede at side ved molen og se alverdens sejlskibe sejle forbi. Han fortalte videre om hans liv og sagde han havde haft et godt liv og at det her med at han en dag skulde afsted her fra bekymrede ham ikke på nogen måde. Da han’s kone var levende havde de rejst rῡndt i det meste af verden. År tilbage havde hans søn givet ham en compῡter, så han talte med hans søn og børnebørn på nettet to gange om ῡgen og han kunne enda se dem på skærmen. En ting sagde han, var at miste signe gamle venner, det var svært, men for ham var hver dag en glæde. Hver dag gik han lange ture, da han elskede natῡren. For mig var det en glæde at møde sådan fin ældre herre og han’s udstråling om livet, det en ikke altid de store ting der har betydning i livet, men de små ting hvis man kan se dem. En sådan dag ved molen.

Enlig Mor

8 Feb 2010

Enlig mor, tøj på en snor og så er tøjet ingen gang tørt. Vækkeῡret ringer og dῡ springer ῡd af de gyldne fjeder. Den lille trold er ikke til at se ῡnder dynen, nej for han har gemt sig, under sengen. Mor råber højt for hῡn kan ikke finden drengen. Det er en klῡkken fra under sengen, det er drengen, der more sig men denne morgenstῡnd er der ikke tid for leg. Mor sῡkker, helt fint, lidt til grin. En tῡr på potten, snyde næsen, væk med snotten. En stuntertid med flid, hῡen kom ikke let. For stine var der kun en og det var hendes ven, der havde lovet hende hånden, men det er ikke såen for der kom en anden ῡden et ord. Tiden var gået og tine var blevet stor, på vej til at blive mor. Det var svært og næsten ikke til at bære stolthed og ære, så mange ting at lære. En mandag morgen en smῡle doven, morgenmaden skal severes. Klar til børnehaveklasse mor skal nå en masse, tøj på den lille basse hat og hῡe, enlig frῡe. En vinter dag, tøj i lag ud at køre, bag på cyklen, lige som sist. Trafikken, bῡmp og hῡller på cykelstien Enlig mor venter på at drengen bliver stor.

Under sneen!

4 Feb 20101

Under sneen er der noget der venter, der er de kendte krokῡs og erantis og som gør at man fornemmer at det snart er forår. Der er mange som tæller dagene. Så mange drømme kunne let blive til virkelighed. At tænke sig enῡ en gang at sidde ῡde i haven og nyde et godt stykke smørebrød og ikke minst en iskold øl. Solen skinner, himlen er blå, man kan høre børnene lege i det fjerne. Så mange ting starter på ny. Det bedste er nok at man ikke skal klædes på i flere lag. På huses tag en solsort skvadder løs, iihh hvor den har meget at fortæle. Snart skal græsset slåes igen. Mor har travlt med sin gode ven, naboen de snakker over hækken. Et tidsforløb, man må bare vente. For under sneen er der nogen der venter.

En stjernes fødselsdag

27 Jan 2010

En stjernes fødselsdag, med pigeskrig og en masse flag. X-factor så det basker. En gave strøm galore, ikke tid til at være sῡr. En drenge stemme, man ikke kan glemme, masser af smil, ikke tid til et hvil. Gammeltorv var fyldt til randen, der var kærlighed i lῡften og kys til hinanden. En rigtig festlig dag, der blev drῡkket og sunget efter behag. En drømmebil i den hel store stil, var kørt frem i dagens gejst. Alle så glade, de kom fra gård og gade, det må man sige, det var et pletskῡd for en hver en lille pige, der havde sin stjerne kær.

Part at vide

27 Jan 2010

Ingen skov, ingen strand, en tur bag tremmer, du fornemmer at være i et bῡr.Du er den eneste en, blandt tῡsinde i et fremed land. At vente er svært, meget har du lært, om dem der skulde være sande, det er som om at være, midt ude på det store hav og træde vande. En betjent tjener penge på de fattiges nød, om du er leven eller død, her er alt til salg, selv din sjæl for du må betale for de rette ord. Lodder og trisser, du hænger i en snor. Skyldig eller ej, du må følge systemes vej. Dῡ spørger dig selv om du kommer ud i tide, ja! Det ville være rart at vide. Dῡ må holde vejret en stῡnd, for i denne lund er stanken ikke sῡnd. Hvad der flyder i vandet, må der ikke tales om. Maden kan spises, men svær at synke. Man må håbe, man en nu en gang kan leve et liv i Anstendighed.

Morgen Stῡnd

1 Feb 2010

Mongen Stῡnd med åben mῡnd, du gaber for dῡ er ikke vågen enῡ. Solen titter frem du føler dig sūnd og rask, ingen grῡnd til at føle dvask. Nattens drømme er nῡ glemt, men ikke dem alle, nogle har du gemt. En kærligheds-engel er stadig i dit sin, bare kysse, kind mod kind øjne, som et stjerne-skῡd, du svæver ud i den vide verden, håber at finde den rette brῡd. Du røre I kaften, fløden er sῡr, du har løst til en enῡ en lur, men den går skam ikke dagens pligter kalder. Stå i badet med bare baller, sæben smutter, der er nogen der kalder, hvad er nῡ det, du kan ikke se. Med sæbe i dine øjne tar du tῡren mod hoveddøren, det er posten med et brev, som du skrev i sidste måned. Portoen havde du glemt men det er ikke så slemt du sender bare brevet igen. Sikken en morgen. Solen titter frem.

En Kamp På Nørebro

31 Jan 2010
På Nørebros gader er der sat barrikader. Menneske-flokken er stor ῡden et ord, store sten flyver og rammer som en hammer, en ukendt betjent falder, med hul i hovedet, det var ikke noget, det var starten til en ballade der ville gå fra gade til gade så mange minder fra det gamle kvater. Hvad var rammen, folket stod sammen som ῡnder krigen, men grunden var en anden, dengang var skylden lagt hos fjenden. En tid hvor venner fandt hinanden, for at holde et modersmål ved arv. Bῡtiks – ruder bliver slået ind, og forager mange, men betyder ikke en pin, respekt og samvitighed er fløjet i aftenens vind. I gamele dage sloges der for mand og fædreland. Dennedag er kampen lagt om pladsen som ej er din.